Opskrift
Kartoffel Rugbrød
Hvis der er noget vi er gode til her i Danmark, så er det at spise kartofler og bage rugbrød! Derfor har vi kombineret de to byggesten og lavet Kartoffel rugbrødet. Kartofler bidrager til en fantastisk saftig krumme, som forbliver saftig i lang tid. Rugbrødet kan nemt bages med hvedesurdej eller rugsurdej. Opskriften passer til to 2-liters forme.
Fremgangsmetode
Cirka 4 timer før, rugbrødsdejen skal røres sammen fodres din surdej, så den er klar til at bage med. Samtidigt blandes de 600 g vand, rugkerner, 5-kerneblandingen og revet kartofler sammen i en stor skål med låg, så kernerne kan udbløde.
Kom vand og surdej i din røreskål og rør surdejen ud i vandet. Tilsæt kerne/kartoffel blandingen, mel, salt og maltsirup og rør godt sammen. Når dejen er rørt godt sammen smøres rugbrødsformene med smør.
Fordel dejen i formene og glat overfladen ud (brug evt. bagsiden af en våd ske til at glatte). Læg et fugtigt viskestykke over formene og lad rugbrødet hæve i 5-6 timer. Når dejen er klar til bagning vil der være 4-6 huller i overfladen, på størrelse med et knappehulshovede.
Bag rugbrødene i ca. 2 timer ved 180 grader over/undevarme. Tjek evt. temperaturen efter 1 time og 50 min. Rugbrød skal have en kernetemperatur på 99 grader. Afkøles helt på en rist inden de skæres ud.
Rugbrødene er fryseegnet, men vil smuldre lidt efter optøning. Den bedste måde at fryse rugbrød på; Skær i skiver og lav små poser med skiveskåret rugbrød. Tø dem evt. på en brødrist lige før, du skal spise dem.
Print opskrift