Opskrift
Kartoffel Curry med naan
Opskriften på Kartoffel Curry med naan med Karamelrug og Hvedeklid er udviklet af Amanda Bonde Jacobsen, Astrid Gaardsdal og Ninna Eva Alexandersen, studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Aarhus.
Kartoffel Curry med naan brød der er lavet på Karamelrug og Hvedeklid.
Sådan laver du Kartoffel Curry med naan
Naan med Karamelrug og økologisk Hvedeklid
I en skål opløs gæren i vandet. Tilsæt de resterende ingredienser og ælt dejen sammen med enten en håndmixer med dejkroge eller på en røremaskine. Saml dejen helt med hænderne. Sæt dejen til hævning i ca. 1 time.
Under hævning laves kartoffel curry’en.
Kartoffel Curry
Skræl og skær kartoflerne i små tern (ca. 1 cm). Hak løg, hvidløg, og chili fint, samt riv ingefæren.
Svits alle de tørre krydderier under omrøring i en gryde. Tilsæt herefter olie, løg, hvidløg, chili og ingefær, dette steges til løgene er blanke. Herefter tilsæt kartoflerne og rist det kort sammen med løgblandingen. Vand, hakket tomater, bouillon og salt tilsættes og lad det simre under låg i 20 minutter.
Sæt perlebyg over kog i en gryde for sig selv, efter anvisningen på emballagen.
Hak grønkålen fint og skær peberfrugten i små tern.
Tilsæt de grønne linser til kartoffel curryen og lad det simre videre under låg i yderligere ca. 25 minutter (eller til kartoflerne og linserne er færdigtilberedte).
Mens retten simrer færdigt, færdiggøres naan og hvidløgspersille-smør.
Hvidløgspersille-smør
Bland blødt smør, hakket hvidløg og hakket persille sammen til en krydderurtesmør.
Naan – fortsat
Fordel dejen ud i kugler der vejer 50 g pr stk. dette svare ca. til 20 stk.
Rul kuglerne ud med en kagerulle til en passende tykkelse.
Steg brødene et par minutter på hver side, på en varm stegepande med olie.
Smør det stegte naan med hvidløgspersille smørret når de er færdige.
Kartoffel Curry – fortsat
Tilsæt peberfrugt og lad det simre yderligere ca. 5 minutter.
Lige inden servering vendes grønkålen i og retten smages til med limesaft, salt og peber.
Servering
Kartoffel curryen serveres sammen med perlebyg og evt. lidt cremefraiche, sammen med lun naan.
Print opskrift