fbpx
Opskrift

Surdejsbrød med Mariagertoba

Opskriften er udviklet af Mikkel Hein i forbindelse med testbagning af vores Mariagertoba.

Dag 1
Kom mel, surdej og de 600 g vand i røremaskinen og rør det sammen og lad herefter stå og hvile/lave autolyse i en lille time.

Tilsæt de resterende 65 g vand sammen med salt og rør ved lav hastighed i et par minutter til alt vandet er kørt ind i dejen.
Herefter skrues røremaskinen op på medium hastighed, hvor den skal køre til dejen slipper skålens sider (dette tager ca. 5-6 min.).

Dejen kommes i en plastikbøtte, hvor den skal hæve. Efter ca. 10 min foldes dejen, hvorefter den hviler i ca. 30 inden den foldes endnu engang.

Efter ca. 4 timer/ eller når den har hævet ca. 25% skal dejen preshapes.
Dejen hældes ud på bordet, hvorefter den deles i to lige store dele. Stram de to deje op og lad dem hvile på bordet i 30 minutter inden final shape.

Fold dejen og kom den herefter i en hævekurv drysset med f.eks. rismel.
Lad hævekurven stå ved stuetemperatur i ca. en lille times tid inden den sættes på køl til næste dag.

Dag 2
Tænd din ovn og placer en bradepande øverst og dit bagestål midt i ovnen, hvis du har sådan et og varm det op til 250 grader.
Snit dine brød med en snittekniv og kom dem i ovnen samtidig med at du kommer kogende vand i bradepanden. Lad brødet bage ved de 250 grader (over/under varme) i ca. 17 minutter og skru herefter ned til 235 grader varmluft. Bag brødet til det er gyldent.

Et lille tip kan være at vende dine brød under afbagningen, for at opnå en mere ensartet afbagning.

God bagelyst.

Print opskrift