fbpx
Opskrift

Varme hveder

Store Bededag er store Hvededag. Den luftige, lyse hvedebolle med sødelig smag af kardemomme er en fast tradition i mange danske hjem og de smager fantastisk. Opskriften her giver ca. 12 stk.

Opskriften er som udgangspunkt bagt med gær, men du kan nemt tilsætte 100 g bageklar surdej, hvis du ønsker.

God fornøjelse!

 

Tag æg og smør ud af køleskabet – gerne en halv til en hel time før du skal bage. På den måde får ægget og smørren lov til at temperere, og det bliver nemmere at holde temperaturen på dejen.

Mælken lunes til ca. 30 grader ved lav-mellem varme (OBS. Hvis du benytter røremaskine behøver du ikke lune mælken – Den dannes nok varme i røreskålen). Når mælken er lun opløses sukker og gær i gryden. Slå et æg ud i mælken og rør det sammen.

Vej Hvedemel Type 00, Hvedemel Sigtet, kardemomme og salt af i en skål og kom det i mælkeblandingen. Rør det godt sammen. Hvis du ælter dejen på en røremaskine, så ælt den på mellem hastighed i 4 minutter ca. Når dejen hænger sammen og er blevet glat, kommes smørret i lidt af gangen. Smørret skal være æltet helt ind i dejen, inden du tilsætter mere smør.

Lad dejen hæve i skålen i 45 min.

 

Når dejen har hævet skal dejen deles i 12 portioner á 80 gram stykket. Form til boller og placer dem i en bageform (35 x 25 cm.).

Stil til hævning i ca. 1-1,5 t.

forvarm ovnen til 200 grader imens hvederne hæver.

Pensel med mælk og bag i 16-18 min.

 

 

Ps. opskriften kan også laves til de lækreste fødselsdagsboller – fjern blot andelen af kardemomme. Vupti, så har du opskriften på de blødeste fødselsdagsboller.

Print opskrift

Bestil til opskriften

Økologisk Type 00 Hvedemel – 1 kg

38,95 kr

DKK inkl moms

Tilføj til kurv
Økologisk Hvedemel Sigtet – 1 kg

25,95 kr

DKK inkl moms

Tilføj til kurv