Opskrift
Æbleboller med surdej
Koldhævede æbleboller kan bages med både surdej og gær. Perfekte til efterårets hyggelige stunder.
Dag 1:
Start med at fodre din surdej så den er aktiv og klar.
Først måler du 250 g æblegrød og 135 g vand af i en skål. Kom surdejen heri og bland det sammen indtil surdejen er opløst i vandet. Herefter vejer du melet af og blander det sammen med æbleblandingen, så der ikke er mere tørt mel, sørg for der ikke er for mange store klumper. Dejen vil være tung og kompakt, men det er helt i orden. Lad blandingen hvile i 30-45 minutter.
Efter dejen har hvilet måler du 15 g vand og masserer/ælter det ind i dejen. Vent så ca. 10 minutter og tilsæt de 15 g og salt. Ælt dejen godt.
Herefter folder du dejen, og lægger det over i en ny ren skål. Lad dejen hæve 15-20 minutter ved stuetemperatur. Fold dejen igen, og lad den hæve yderligere 15-20 minutter, hvorefter du folder dejen igen. Lad den hvile i 30 min
Nu skulle dejen gerne have et par bobler i overfladen og være klar til at komme på køl natten over. Hvis du er i tvivl om den er klar, så er en tommelfingerregel at den skal være hævet 30% inden den sættes på køl.
Lad den gerne stå på køkkenborderet og hæve til du er sikker på, at den har øget som volumen med ca. 30% også selvom det kan tage både 2 og 4 timer. Når dejen er hæver de 30% sættes den på køl over natten (ca. 12 timer – gerne 15-18 timer).
Dag 2:
Tænd ovnen på 230 grader alm. ovn med en bagesten eller bagestål i. Lad det varme op indtil ovnen er klar eller ca. 30-45 minutter.
Del dejen i boller og drys lidt mel over for et fint, rustikt udtryk. Kom dem på et stykke bagepapir. Før bollerne i ovnen med en bagespade og bag dem i ca. 15 minutter, gerne med damp (brug evt. en bageplade med kogende vand i bunden). Hold øje med dem. Ingen ovne der bager ens. Køl bollerne af og nyd.
Print opskrift