fbpx
Opskrift

Kartoffelporretærte med soltørrede tomater og ost

Opskriften på Kartoffelporretærte med soltørrede tomater og ost er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Aarhus. 

Tærtedejen
Bland rugmel og hvedeklid i en skål og smuldr smørret ind i melblandingen.
Saml herefter dejen med ægget og A38 og fordel straks dejen i en tærteform med en diameter på 23 cm.
Forbag tærtebunden i en forvarmet ovn på 200 grader i 10 minutter til dejen har fået en let gylden overflade og en skorpe. Lad tærtedejen stå til afkøling, indtil fyldet er klar.

Tærtefyld
Skræl kartoflerne og skær dem i passende stykker, der måler ca. 2×2 cm.
Rens porren og skær den i rustikke skiver med en tykkelse på ½ cm.

Varm en pande op med olie og sauter kartoffelstykkerne og porreskiverne til porreskiverne falder sammen og kartoffelstykkerne får en let gylden overflade.
Tø spinaten op ved at overhælde spinatstykkerne med varm vand i en skål, og lad dem stå   i mens æg, A38, salt og peber piskes sammen til en ensartet æggemasse.

Hæld vandet fra det nu optøede spinat og fra salatosten. Vend spinat, salatost og de brunede kartoffel- og porrestykkerne i æggeblandingen.

Hæld tærtefyldet på tærtedejen, pynt tærten med halverede tomater og mozzarella og bag den i ca. 45 minutter til den er færdigbagt.

Serveringsforslag
Server gerne tærten med en frisk salat af sæsonens råvarer.

Print opskrift