Opskrift
Mørdej – Æbletærte med marcipanfyld
Jo færre ingredienser – jo større omhu skal de vælges med. Det er hele hemmeligheden bag en god mørdej. Mørdejen her i opskriften er lavet på Mejnerts stenformalede Hvedemel Sigtet. Den sigtede hvedemel er kornfuld i sin smag og fantastisk til bl.a. kagebagning, hvor du ønsker en lav grad af forklistring og glutenaktivitet.
God bagning.
Fremgangsmåde:
Skær smøret i mindre stykker og smuldr det sammen med halvdelen af melet. Når massen er ensartet tilsættes resten af melet, flormelis, mandelmel vanilje og salt.
Smuldr ingredienserne sammen. Til slut samles dejen med et æg. Dejen skal ikke æltes. Blot samles til en fast klump.
Læg dejen på køl i minimum en time. (dejen kan laves dagen før eller fryses til senere brug).
Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud imellem to stykker bagepapir (ca. 0,5 cm tyk). Fjern det ene stykke og flyt dejen op i et smurt tærtefad. Fjern nu det andet stykke bagepapir. Tryk dejen på plads med fingrene og brug kagekullen til at trimme kanterne til sidst.
Prik huller i dejens bund med en gaffel. Læg et stykke bageparpir over. Sørg for, det kommer helt ud til kanterne. Hæld nu fx hele hvedekerner (du kan også bruge ris el. linser) på dejen for at holde den nede under bagning.
Sæt dejen i ovnen og bag den i 20 min. ved 180 grader.
Fyld:
Forbered nu fyldet. Æblerne skæres i tynde både og de øvrige ingredienser piskes sammen til en ensartet masse.
Tag dejen ud af ovnen og fjern bagepapir og hvedekerner (gem kernerne, de kan bruges igen). Fordel fyldet og læg æblerne i et fint mønster på toppen.
Baged 30-35 min. ved 175 grader.
Server med flødeskum, creme fraiche el. vanilje is.
Print opskrift