Fri fragt til pakkeshop på ordrer over 599 kr.

Opskrift

Citronmåne

Citronmånen er bagt med Hvedemel Sigtet, frisk citronglasur og marcipan. Den er fuld af smag og holder sig både frisk og lækker i dagene efter bagning. Herudover er den yderst velegnet at lægge i fryseren til senere brug.

Fremgangsmåde:

Dejen laves i to dele, som samles før bagning. Sørg for at dine ingredienser har stuetemperatur før du går i gang. Hvis dine æg er kolde, så læg dem gerne i varmt vand. Så bliver de hurtig lune.

Begynd med at tænde ovnen på 175 grader alm. ovn.

Del 1:

Pisk sukker, flormelis, smør og vaniljesukker til en luftig masse. Tilsæt citronsaft og skal og pisk herefter æg og blommer i et ad gangen. Gå ikke i panik, hvis dejen skiller en smule. Den skal blot piskes til den er ensartet igen.

Sigt hvedemelet i og vend dejen nænsomt sammen.

Del 2

Ælt smør, sukker og marcipan sammen til en ensartet masse. Pisk æggene i og fortsæt piskningen til dejen er jævn.

 

Smør en springform (dia. ca. 22 cm). Vend dejene sammen og fordel den i springformen.

Kages bages ved 175 grader i ca. 50 min. Bagetiden kan variere. Kontroller gerne med en strikkepind. Når der ikke hænger dej ved, er kagen færdig.

 

Bagetip:

Vrid et bomuldsviskestykke op i rigeligt vand og læg den omkring formen under bagningen. På den måde undgår du at kagen bager op i en spids og flækket på toppen. Med et fugtigt viskestykke vil dejen bage jævnt over hele fladen. Fjern evt. viskestykket når du er ca. halvvejs i bagetiden.

 

Print opskrift