fbpx
Opskrift

Brunsviger

En brunsviger skal være snasket, saftig og den skal helst serveres lun. Brunsvigeren er bagt på en smidig Type 00 dej. Opskriften passer til en stor bradepande.

Fremgangsmåde:

Lunt vand, smør, den smuldrede gær, salt, 1 spsk. sukker og æg røres sammen. Tilsæt så meget mel, så dejen bliver smidig. Hellere for lidt end for meget. Bruger du Mejnerts Hvedemel Type 00, vil du opleve, at dejen hurtigt samler sig. Kig efter en blank, ensartet og smidig dej. På røremaskine; ælt ca. 5 min. hold 5-10 min. pause. Ælt 5 min. igen.

Lad dejen hæve 25 min. i skålen.

Lav fyld imens du venter.

Guffet:

125 g brun farin æltes sammen med 1 spsk. sukker og 1 spsk. mel i en skål for sig selv.

375 g brun farin æltes sammen med 375 g smør (og evt. 1-2 spsk. vand, hvis du ønsker en mere flydende overflade). Opvarm blandingen i en tykbundet gryde. OBS. Opvarmningen er en balance mellem at sukkeret skal være opløst, men blandingen må ikke bliver til karamel. Så bliver fyldet sejt. Sukkermassen er færdig når den er homogen og cremet. Lad blandingen køle af.

Når dejen har hævet 25 min. og sukker-massen er kølet ned til ca. 55 grader. Fordel da den flydende sukker-masse over dejen i et jævnt lag. Nu skal den tørre farinblanding strøs ud over hele brunsvigeren, ovenpå den flydende masse.

Nu skal fingrene frem. Gerne 10 stk. spred fingrene og lav huller/fordybninger i dejen fra den ene ende til den anden. Pas dog på, ikke at stikke helt igennem dejen. Så flyder sukker-massen igennem.

Lad brunsvigeren hæve i ca. 20 min., hvorefter den bages ved 200 grader, i en forvarmet ovn, i 12 min.

 

Print opskrift