Opskrift
Rugglimt – en sprød julecookie
Sprød udenpå og blød indeni. Fyldt med varme krydderier og den dejlige smag af rug.
Fremgangsmåde
Pisk smør og brun farin sammen, til det er lyst og luftigt. Brug gerne røremaskine eller elpisker.
Tilsæt ægget og rør det godt ind i dejen.
Bland Økologisk Rugmel Fuldkorn og Økologisk Hvedemel Fint rugmel, bagepulver, salt og krydderier i en separat skål.
Vend de tørre ingredienser i smør-, farin- og æggeblandingen. Rør til dejen er ensartet.
Tril dejen til kugler på størrelse med golfbolde.
Læg kuglerne på en bageplade med bagepapir – der skal være lidt afstand imellem dem.
Bag ved 185 °C varmluft i ca. 10 minutter, til de er let gyldne i kanten.
Tips
- Hviletid på køl: Når du har trillet dejkuglerne, kan de hvile i køleskab fra et par timer og op til 3 dage. Jo længere hviletid, jo mere smag udvikles fra krydderierne.
- Frysning: Dej kuglerne kan også fryses og bages efter behov. Husk at lade dem tø op og få stuetemperatur, inden de sættes i ovnen.
- Holdbarhed: Hvis der er flere cookies tilbage efter første servering, kan de holde sig i en lufttæt beholder i op til 5 dage. Men de er bedst friskbagte.



