fbpx
Opskrift

Surdejsrugbrød med 5-kerneblanding

Savner du også rugbrød, hvis du har været væk fra Danmark i længere tid? – og er din første tanke “smørrebrød”, hvis du bliver spurgt til smagen af Danmark?

Rugbrød er noget, vi er stolte af, men for at ramme den helt særlige smag i rugbrødet skal det hæves på surdej. Det er med til at give smag og tager rugbrødet til helt nye højder.

Dette rugbrød er lavet og 100% rugmel og Mejnerts egen 5-kerneblanding.

Obs. opskriften giver 2 store rugbrød eller 3 små. Overvej evt. at halvere opskriften.

 

Fremgangsmåde:
Dag 1:

Bland 1 liter vand, rugkerner og 5-kerneblandingen sammen i en stor skål med låg og stil på køkkenbordet til næste dag.

Dag 2:

Cirka 4 timer før, rugbrødsdejen skal røres sammen fodres din rugsurdej, så den er klar til at bage med.

Kom vand og surdej i din røreskål og rør surdejen ud i vandet. Tilsæt kerneblandningen, mel, salt og maltsirup og rør godt sammen. Hvis du har en røremaskine kan du med fordel ælte det sammen i med K-spaden i 6 min. Indtil rugbrødsmassen er hel homogen.

Når dejen er rørt godt sammen smøres rugbrødsformene med smør.

Fordel dejen i formene og glat overfladen ud (brug evt. en våd ske til at glatte). Læg et fugtigt viskestykke over formene og lad rugbrødet hæve i 4-6 timer. Brødet skal hæve til ca. 80% i formen. Når dejen er klar til bagning vil der være 4-6 huller i overfladen, på størrelse med et knappehulshovede.

Bag rugbrødene i ca. 1 time og 45 minutter ved 180 grader over/undevarme. Tjek evt. temperaturen efter halvanden time. Rugbrød skal have en kernetemperatur på 99 grader. Afkøles helt på en rist inden de skæres ud.

Rugbrødene er fryseegnet, men vil smuldre lidt efter optøning. Den bedste måde at fryse rugbrød på; Skær i skiver og lav små poser med skiveskåret rugbrød. Tø dem evt. på en brødrist lige før, du skal spise dem.

Print opskrift

Bestil til opskriften

Økologisk 5-kerneblanding – 500 g

29,95 kr

DKK inkl moms

Tilføj til kurv
Økologisk Rugmel Sigtet – 1 kg

26,95 kr

DKK inkl moms

Tilføj til kurv
Økologisk Rugmel fuldkorn – 1 kg

26,95 kr

DKK inkl moms

Tilføj til kurv