Fri fragt til pakkeshop på ordrer over 599 kr (max 37 kg).

Opskrift

RUGziki

Rugziki er en viderefortolkning af den klassiske tzatziki. Der er tilføjet danske, økologiske, hele, kogte rugkerner. Det giver et dejligt bid og masser af næring fra den hele kerner, herunder fuldkorn. Laver du den med rød spidskål, får den en smuk lilla farve. Kan også laves med squash eller den klassiske med agurk.

 

Sådan laver du tzatziki med hele rugkerner

 

Forberedelse af spidskål:

Snit spidskålen meget fint, gerne på mandolin eller med en skarp kniv. Drys med lidt salt, og kram/massér kålen let med hænderne, indtil strukturen bliver let sammenfalden og væsken begynder at frigives.

Base:

Rør græsk yoghurt sammen med finthakket eller presset hvidløg, olivenolie, salt, friskkværnet peber og eventuelt citronsaft. Smag til, så syre, fedme og hvidløg er i balance.
Rugkerner:
Skyl de hele kerner under rindende vand i en sigte, så små urenheder og støv fjernes.
Hæld herefter kernerne i en gryde med rigeligt vand (erstat evt. vand med en god fond eller bouillon).
Kog kerner ved middel temperatur i ca. 60 minutter med omrøring en gang i mellem. Skum urenheder af kogevandet løbende og tjek at der stadig er vand så kernerne er dækket.
Lad kernerne trække i kogevandet frem til servering.

 

Tip: Kernerne kan også sagtens koges dagen før brug og opbevares på køl i kogevandet.
På den måde trækker de ekstra væske og får en øget saftighed.
Sørg for, at de kogte rugkerner er afkølede og godt drænede. Vend dem i yoghurtblandingen sammen med spidskålen.

Afslutning og servering:

Kontroller konsistensen — den skal være cremet, men med tydelig struktur fra kål og korn. Justér evt. smag og syre.
Dæk til, og lad retten trække koldt i 20–30 minutter inden servering, så smagen sætter sig.

Print opskrift

Prøv også disse opskrifter

Frikadeller med kerner og fuldkorn

Opskrift på en frikadelle med mere korn end kød. Den smager, som mormor lavede den – saftig, krydret og genkendelig – men er skabt til en tid, hvor vi spiser mindre kød og mere planterigt. Med korn og kerner som en aktiv del af farsen får du en frikadelle, der mætter, nærer og stadig bygger...

Dobbelt Rug Småkage

Denne småkage er rustik og uimodståelig! Den er en hyldest til den dybe smag af rug. Kombinationen af vores økologiske rugmel fuldkorn og økologiske karamelrug, får den det bedste fra rugens verden. Sprød og fyldt med smag. Derudover er rug fyldt med kostfibre, da rug har op til 4 gange flere kostfibre end hvede mere...

Kernesalat med hele hvedekerner

En god grundopskrift på en salat med hele økologiske hvedekerner. Brug den til at komme godt igang med at spise hele kerner, og dermed få mere fuldkorn, samt en salat med et godt bid. Det vigtigste er at kernerne koges længe nok og at der er fuld knald på tilsmagningen i både dressing og smagsgiverne...