Ta’ det Rugligt
En Mejnerts Classic m. noter af karamelrug – en hyldest til lokale råvarer og fællesskaber.
Nogle samarbejder opstår, fordi de giver faglig mening. Andre opstår, fordi det føles helt naturligt at hjælpe hinanden. Ta’ det Rugligt er resultatet af begge dele.
Lokalt samarbejde
Øllen er udviklet i samarbejde med vores gode venner hos SKØL Bryggeri i Kalundborg. Vi deler en passion for godt håndværk, lokale råvarer og ønsket om at skabe produkter med en tydelig fortælling om det sted, de kommer fra.
Valget faldt på en Classic. Ikke fordi den skal genopfinde øllet, men fordi det er en velkendt og vellidt øltype, som passer perfekt til frokostbordet, grillen og de gode stunder. En øl, der føles hjemlig her på Vestsjælland.
Unik ingrediens
Det særlige twist i Ta’ det Rugligt kommer fra Mejnerts økologiske Karamelrug – rug dyrket på vores egne marker. Efter høst sendes kernerne til maltning hos Thy Whisky Distillery, hvor en særlig ristningsproces udvikler deres karakteristiske karamelliserede aromaer. Som smagsgiver i øllen tilfører karamelrug en afrundet mundfylde og diskrete noter af karamel, ristet rug og en let sødme – uden at gå på kompromis med den velkendte Classic-stil.
Fællesskab og gode råvarer
Navnet Ta’ det Rugligt spiller naturligvis på rugen, men også på den stemning, vi håber øllen skaber. At man læner sig tilbage, nyder et roligt øjeblik og en god, velkendt Classic med et lille twist – alene eller i godt selskab.
For os er Ta’ det Rugligt et eksempel på, hvordan stærke lokale samarbejder kan skabe produkter med både identitet og kvalitet. Når forskellige fagligheder, gode råvarer og fælles værdier mødes, opstår der noget, som er værd at samles om: Et godt glas øl brygget på råvarer, vi selv har dyrket – repræsentationen af endnu et skridt på kornets rejse fra Muld til Mund.




