Fri fragt til pakkeshop på ordrer over 599 kr (max 37 kg).

Korn-kompasset

En kursusdag målrettet professionelle køkkener, der ønsker at opkvalificere sig i brugen af hele korn og kerner i hverdagslig madlavning.

Korn Kompasset dykker ned i kornets mange muligheder – både teoretisk og praktisk. Kurset giver viden og inspiration til at arbejde mere alsidigt med hele korn og kerner i professionelle køkkener.

Vi arbejder med:

  • Anvendelse af korn – fra morgenmad til middagsretter og det søde køkken, med særlig fokus på rug, som trives utrolig godt på vores danske marker. Vi arbejder med hele, knækkede og valsede kerner samt rugmel.
  • Alsidighed i køkkenet – hvordan hele korn og kerner kan indgå i både salte og søde retter, hele dagen.
  • Maddannelse – nørdet viden om kornets rolle i dansk madkultur, tekstur og næringsværdi.

I den praktiske del arbejder vi i køkkenet med opskrifter, der gør hele fuldkorn, korn og kerner til en naturlig del af hverdagsretterne – langt ud over rugbrød og grød. Målet er at give konkrete redskaber til at leve op til Fødevarestyrelsens anbefaling om 90 g fuldkorn om dagen, uden at gå på kompromis med smag og variation.

Fælles frokost er inkluderet, og overskydende mad kan tages med hjem.

 

Det praktiske:

Varighed: Fleksibel – fra 4 timer. Kan indgå som del af et dags-event.

Pris: Fra kr. 18.000,- ekskl. moms. (Tidligere 15.000,-)
Op til 15 deltagere. Prisen afhænger af varighed, indhold og forplejning.
Kontakt os for en uforpligtende dialog om jeres arrangement.

Kontakt os for en uforpligtende dialog om jeres arrangement

Kontakt vores eventkoordinator Anne Clausen på mail: anne@mejnerts.dk

Læs også:

Bagekursus: Dej-ligt og Rug-ligt

Kom med på et inspirerende bagekursus, hvor vi arbejder med surdej, gærdej og fuldkorn. Kurset henvender sig både til nysgerrige nybegyndere og professionelle køkkener og kombinerer faglig viden, praktisk bagning og fælles oplevelser. Perfekt til både opkvalificering og teambuilding.

Rundvisning hos Mejnerts Mølle

Kom med bag kulisserne på Mejnerts Mølle og oplev rejsen fra økologisk korn til færdigt mel gennem en spændende rundvisning med fokus på råvarer, produktion og historie.

Teambuilding hos Mejnerts

Invitér kollegerne til en dag med fokus på fællesskab, samarbejde og nye oplevelser. Gennem madlavning, fælles aktiviteter og inspirerende rammer skabes mulighed for at lære hinanden bedre at kende og udvikle samarbejdet på en anderledes måde.

Vælg danske råvarer til dit køkken

Få adgang til økologisk stenkværnet mel med fuld sporbarhed fra mark til mølle - muld til mund. Udviklet til virksomheder, der ønsker gode råvarer med smag, økologi og den lokale forankring.

Oplev Ubberup Konferencegaard

I begyndelsen af 2025 blev Ubberup Konferencegaard en del af familien bag Mejnerts. Her er en tidligere højskole med mere end 125 års historie blevet forvandlet til en moderne konferencegård, hvor de historiske omgivelser er bevaret og kombineret med nutidige faciliteter.

Konferencegården danner ramme om alt fra møder og konferencer til firmaarrangementer, generalforsamlinger, samtaler, sommerfester og julefrokoster. Med fokus på gode rammer, velsmagende mad og nærvær skabes der plads til både faglige og sociale arrangementer.

Er du nysgerrig på mulighederne, kan du læse mere om Ubberup Konferencegaard her.