Fri fragt til pakkeshop på ordrer over 599 kr (max 37 kg).

Her tager vi det Dej-ligt og Rug-ligt

Et kursus, der kan målrettes både nysgerrige uden fødevarefaglig baggrund og professionelle køkkener. Det vigtigste er lysten til at arbejde med dej og bagværk.

Dej-ligt & Rug-ligt er et praktisk og inspirerende bagekursus, hvor vi arbejder med surdej, gærdej og fuldkorn – i både det salte og det søde køkken. Kurset kombinerer faglig viden med fælles aktivitet og egner sig derfor både til faglig opkvalificering og teambuilding.

Vi sætter fokus på:

  • Dejforståelse – principperne bag surdej og gærdej, fra æltning til hævning og afbagning.
  • Fuldkorn i bagning – hvordan andelen øges uden at miste smag og struktur.
  • Smag og samarbejde – vi ælter, former, bager og smager sammen.
  • Praktiske opskrifter –idéer til brød, boller og bagværk, der kan bruges i hverdagen.

Der serveres fælles frokost med friskbagt brød, og overskydende bagværk kan tages med hjem.

 

Det praktiske:

Varighed: Fleksibel – fra 2 timer. Kan indgå som del af et dags-event.

Pris: Fra kr. 18.000,- ekskl. moms.
Op til 15 deltagere. Prisen afhænger af varighed, indhold og forplejning.

Kontakt os for en uforpligtende dialog om jeres arrangement

Kontakt vores eventkoordinator Anne Clausen på mail: anne@mejnerts.dk

Citater fra tidligere kursister

 

Et inspirerende kursus med fokus på gær- og surdeje i egne rammer – med konkrete idéer, der kan bruges direkte i hverdagen.”— Opsummeret feedback fra tidligere deltagere ved Team Køkken, Astras Science Talenter i Sorø

 

Et fantastisk arrangement – der er stort set ikke blevet talt om andet end surdej siden.” — Laura Velløv Hansen, Sundhedskonsulent, Kalundborg Kommune

 

Kursusdage – Mel med Mening: Over to kursusdage deltog køkkenansvarlige fra Roskilde Kommunens institutioner i et praksisnært kursus med fokus på surdej, gærdej og brugen af stenkværnet mel. Deltagerne arbejdede hands-on med teknikker og råvarer, der er direkte anvendelige i hverdagen i institutionskøkkener.

En helt fantastisk dag hos Mejnerts – alle gik glade hjem.” — Anja Lykke Lind, Børnehuset Hyrdehøj, Roskilde Kommune

Læs også:

Kursus: Korn-kompasset

Et inspirerende kursus for professionelle køkkener, hvor teori og praksis går hånd i hånd, og giver ny viden og konkrete redskaber til at bruge hele korn og kerner mere alsidigt i madlavningen.

Teambuilding hos Mejnerts

Giv teamet nye perspektiver med en dag, hvor fælles madoplevelser, praktiske aktiviteter og fagligt indhold kombineres i historiske omgivelser. Et afbræk fra hverdagen, der kan styrke samarbejde, dialog og relationer på tværs af organisationen.

Rundvisning på Mejnerts Mølle

Kom med bag kulisserne på Mejnerts Mølle og oplev rejsen fra økologisk korn til færdigt mel gennem en spændende rundvisning med fokus på råvarer, produktion og historie.

Erhvervskøb af økologisk stenkværnet mel

Se mulighederne for at købe dansk økologisk mel direkte til bageri, kantine, restaurant eller professionelt køkken.

Ubberup Konferencegaard – en del af familien bag Mejnerts

I 2025 blev Ubberup Konferencegaard en del af familien bag Mejnerts. Stedet har rødder i en tidligere højskole med mere end 125 års historie og er i dag indrettet som konferencegaard med respekt for de oprindelige bygninger og deres karakter.

Her kan virksomheder, foreninger og private afholde mange forskellige typer arrangementer – fra møder, konferencer og generalforsamlinger til samtaler, firmafester og sæsonarrangementer. De historiske omgivelser kombineres med moderne faciliteter, så stedet kan tilpasses forskellige behov og arrangementstyper.

Ønsker du at vide mere om Ubberup Konferencegaard og de muligheder, stedet tilbyder, kan du læse videre her.