Fri fragt til pakkeshop på ordrer over 599 kr (max 37 kg).

Nye danske økologiske kartofler

Mejnerts danske, økologiske kartofler

Vi dyrker nye danske økologiske kartofler på vores egne økologiske marker på Vestsjælland.

Rejsen fra Muld til Mund er kort, og vi kan tilbyde nyopgravede kartofler, gravet op på dagen, i vores gårdbutik på Viskingegården, find den her.

Kartofler fra Mejnerts er dyrket økologisk i den vestsjællandske-, humusholdige muld. Den mørke muld giver kartoflerne masser af smag.

Når du besøger vores gårdbutik, kan du håndplukke dine nye danske økologiske kartofler.

Vi har opsat en vaskestation lige ude foran gårdbutikken, så du nemt kan vaske dine nye kartofler.

Kogevejledning for helt nye kartofler: Kartofler lægges i koldt vand med rigeligt salt, her skal du ikke være nærig. Sluk for varmen så snart vandet koger, vent 10 minutter og hæld vandet fra.

 

Sæson for nye danske økologiske kartofler

Vi har nye kartofler fra start/midt maj til august. Den præcise dato kan du finde længere oppe på siden, og vores sociale medier, når vi nærmer os. Find dem i sæson i vores økologiske gårdbutik på Vestsjælland.

 

Sorter

Vi håndplukker sorterne, som varierer over sæsonen. På den måde sikrer vi dig den bedste kvalitet helt fra de tidlige kartofler der tages op i maj til sæsonen med nye kartofler lakker mod enden. Alt efter hvilken mark vi har høstet kartofler på, vil sorten variere. I den kommende sæson 2026, er det sorterne Solist og Twister.

Sæsonen for nye kartofler er i gang, find dem i vores gårdbutik.

Du kan finde nye danske, økologiske kartofler i vores gårdbutik, gravet op på dagen. vælg og vej selv, og nyd smagen.

Mejnerts gårdbutik indgang hvor du kan købe økologisk mel, brødblandinger og nye kartofler

Find vores økologiske gårdbutik på Viskingegården, Forsingevej 4, 4470 Svebølle. Der er åbent fra 9-20, og betales med kontant eller mobilepay.

Nye danske økologiske kartofler – Fra Muld til Mund

Dyrket af Mejnerts på vores egne økologiske marker omkring Viskingegården på Vestsjælland. Der bliver ikke kortere Fra Muld til Mund, og vi har derfor altid nyopgravede kartofler, gravet op på dagen, i vores gårdbutik.

 

Opskrifter med danske økologiske kartofler

Kartoffelsalat

Sommer, solskin og kartoffelsalat! Er vi de eneste der synes det høre lidt sammen? Her får du vores opskrift på en simpel, men smagfuld kartoffelsalat, som nemt kan forberedes i god tid. Start med at skær de kogte kartofler i mundrette stykker (husk forresten at de skal have godt med salt, når du koger dem)....

Kartoffelporretærte med soltørrede tomater og ost

Opskriften på Kartoffelporretærte med soltørrede tomater og ost er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Aarhus.  Tærtedejen Bland rugmel og hvedeklid i en skål og smuldr smørret ind i melblandingen. Saml herefter dejen med ægget og A38 og fordel straks dejen i en tærteform med en diameter på 23 cm. Forbag tærtebunden i en...

Kartoffelpizza

Dagens menu = Kartoffelpizza. Har du travlt? Find opskriften på pizzadej med gær her. Surdejsfodring: Start med at fodre din surdej så den er klar til at bage med. Foder gerne i forholdet 1:1:1 (surdej, mel, vand) 4-6 timer før, du laver dejen. Dej: Kom alle ingredienser i en skål. Bland ingredienserne udentagen salt sammen...

Mejnerts økologiske gårdbutik

På Viskingegården har vi i 2023 åbnet for en ubemandet gårdbutik. Det betyder at du kan købe kartofler, mel, brødblandinger, kerner og honning fra 9-20 hver dag. Læs mere om vores gårdbutik her

Dansk økologisk stenkværnet mel fra Mejnerts

Økologisk Hvedemel Fuldkorn

Økologisk hvedemel fuldkorn kommer fra den hele stenkværnede hvedekerne. Det er 100% fuldkorn, som bevarer den skønne smag og duft af korn, fordi den koldformales på en stenkværn.

26,95 kr

DKK inkl moms

Vælg muligheder
Økologisk Ølandshvedemel Sigtet

Velkommen tilbage! Hele ølandshvedekerner er stenformalet, hvorefter de største kim- og skaldele er sigtet fra. Giver en skøn smag til dit bagværk.

38,95 kr

DKK inkl moms

Vælg muligheder
Økologisk Rugmel Sigtet

Økologisk Rugmel Sigtet er stenformalet rugmel, hvor de største kim- og skaldele er sigtet fra. Det giver et lettere opbag når du bruger rugmel i dit rugbrød og i de lyse deje.

27,95 kr

DKK inkl moms

Vælg muligheder
Økologisk Mariagertoba Fuldkorn

Mariagertoba er en nyere hvedesort som passer til det danske klima, men har nogle af de samme egenskaber som Manitoba. Den har en stærk glutenstruktur og giver en fantastisk farve og smag til dit bagværk.

38,95 kr

DKK inkl moms

Vælg muligheder
Økologisk Karamelrug

Økologisk Karamelrug er en lys maltmel som er lavet af vores egne maltede og ristede økologiske rugkerner. Den giver en smuk farve og en naturlig sødme med noter af Karamel.

45,95 kr

DKK inkl moms

Vælg muligheder

WEBSHOP med økologisk mel

Vi dyrker også korn og kerner, som vi stenformaler til dansk økologisk kvalitets mel, samt afholder bagekurser og sender surdejs-kits. Find det her i vores webshop

Mejnerts værdier